Aktive stoffer

Plantelægemidler – hvad er det?

Plantelægemiddel har et aktiv stof fra planter og er delt ind i to grupper – naturlægemidler og traditionelle.1 Her beskriver vi forskellen mellem de to grupper og hvordan de adskiller sig fra kosttilskud.

DK-aktive-stoffer

Et plantelægemiddel er et lægemiddel som indeholder et eller flere aktive stoffer udvundet fra planter. Plantelægemidler kan deles ind i to kategorier:

1.    natur
2.    traditionelle

Lægemiddelstyrelsen er ansvarlig for at godkendelse af lægemidler i Danmark. 
Lægemiddelstyrelsen vurderer kvalitet, sikkerhed og virkning for alle lægemidler, inklusive plantelægemidler. 
Det som er forskellen på naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler er krav til dokumentation på virkningen.1

Traditionelt plantelægemiddel (iflg. Lægemiddelstyrelsen1)

Traditionelle plantelægemidler er en ny gruppe af lægemidler, hvor den godkendte brug af produktet alene er baseret på langvarig tradition og erfaring med planten eller planterne.

Traditionelle plantelægemidler skal, som andre lægemidler, godkendes, inden de må markedsføres. Godkendelsen bygger på krav til fremstilling, kvalitet og sikkerhed, samt til den traditionelle anvendelse.

Ved traditionel anvendelse forstås, at produktet, eller et tilsvarende, har været brugt medicinsk i en periode på mindst 30 år, heraf mindst 15 år i et EU-land.

Traditionelle plantelægemidler er på etiketten forsynet med oplysning om, at lægemidlet er et traditionelt plantelægemiddel, hvis virkning udelukkende er godtgjort gennem traditionel brug af planten.

Naturlægemidler (iflg. Lægemiddelstyrelsen1)

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler som typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende stoffer.

Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen".

Naturlægemidler er frihandelslægemidler. Det vil sige, at de ikke behøver at blive solgt på et apotek. Da lægen og apoteket ikke behøver at være involveret i behandlingen, kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de kan sælges. Lægemiddelstyrelsen stiller krav til både fremstilling, kvalitet, sikkerhed og virkning af naturlægemidler.

Der stilles de samme krav til en virksomhed, der fremstiller naturlægemidler, som til en virksomhed, der fremstiller almindelige lægemidler. Der er krav til fx lokaler, råvarer og kontrol af produktet. Kvalitetskravene sikrer, at naturlægemidler er fremstillet af veldefinerede råvarer, og at produktet opfylder krav til ensartethed og holdbarhed.

Kravene til sikkerhed og virkning er baseret på den viden, der findes i faglitteraturen om lægeplanten eller ekstraktet og ikke nødvendigvis på konkrete kliniske studier af det enkelte produkt.

Naturlægemidler er på etiketten forsynet med angivelsen "naturlægemiddel", så forbrugeren kan se hvilken type produkt, der er tale om. I indlægssedlen i pakningen kan man læse nærmere om brugen af naturlægemidlet.

Forskellen mellem lægemiddel og kosttilskud

Lægemidler er ikke de eneste apoteksvarer som kan komme fra planter, også kosttilskud kan være fra planter og plantedele. Det kan derfor være svært at skelne mellem, hvad der er et plantelægemiddel, og hvad der er et kosttilskud. Nedenfor har vi beskrevet de vigtigste forskelle mellem lægemidler og kosttilskud:

Lægemidlernes virkning har til formål at "forebygge, helbrede eller lindre sygdom, sygdomssymptomer eller smerter eller påvirke fysiologiske funktioner".1 Kosttilskud skal derimod have en "ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt".1

Kosttilskud er reguleret i Kosttilskud - lovstof - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
Kosttilskud er en fødevarer, og det er den danske Fødevarestyrelse, der fører tilsyn med, at forskrifterne følges. 

Lægemidler er reguleret af Lægemiddelloven (laegemiddelstyrelsen.dk), som administreres af den danske lægemiddelstyrelse.

WEB-NO-202301-60-1